28.10.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Køb billet

Albin Lee Meldau (SE)

Den 28. oktober kan svenske Albin Lee Meldaus dragende og alsidige musikalske univers opleves på Hotel Cecil. Den 29årige sangskriver fra Göteborg, der netop er ude med sit debutalbum, præsenterer lytteren for en musikalsk historiefortælling som blander moderne pop med klassisk soul og blues.

Når man destillerer essensen ud af svenske Albin Lee Meldaus dragende musikalske univers, viser der sig en 29årig mand fra Göteborg, hvis egentlige motivation er historiefortælling. Først og fremmest anser han sig selv som en musikalsk journalist der dels dokumenterer hvad han føler – men også hvordan han oplever verden.

Storytelling, that’s what will matter in the long run. If I achieve that, I’m happy. Anyone can sing,”siger den albumaktuelle Albin Lee Meldau.

Den 1. juni 2018 udkom Albin Lee Meldau med sit debutalbum ”About You”, hvor han udfolder sin historiefortælling akkompagneret af et lydunivers der blander elementer fra klassisk soul, moderne popproduktioner som man kender det fra James Blake, Sam Smith og Hozier samt trækker tråde til blueslegender såsom Van Morrison.

I skabelsen af ”About You” har Albin Lee Meldau samarbejdet med en række markante sangskrivere – Jimmy Napes (Sam Smith, Disclosure), DJ Khalil (Anderson .Paak), og Neil Ormandy (James Arthur) – og en producerne Bastian Langebaek (Jessie Ware, Jack Garratt) og Jamie Scott (Rag’n’Bone Man, Ed Sheeran). Disse samarbejder har utvivlsomt muliggjort den store variation af numrenes karakter på pladen; skrøbelige guitar- og klaverballader, hiphop-mashups og soulet dansabelt pop.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.