04.04.2019
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 100 kr. (Eks. gebyr)

Alcabean

Den danske trio Alcabean udgiver debutalbum i 2019 og spiller på Hotel Cecil i København den 4. april.

Det er gået stærkt brødrene Victor og Julius Ryle Schack siden de i 2016 startede bandet Alcabean på drengeværelset i Espergærde. Debutsinglerne “Need Comfort” og “Fire” blev hurtigt opsnappet af store engelske musikmagasiner som Classic Rock Magazine og Clash Music, og pludselig var Alcabean blevet et hypet navn i den engelske blogosphere.

Den danske opmærksom lod vente på sig, og det var først med udgivelsen af EP’en “Head Down” fra 2018, at det danske rockpublikum fik øjnene op for bandets melodiske og støjende univers. Efter en intens sommer med koncerter på bl.a. Roskilde Festival & Smukfest og en massiv mængde radio-airplay indgik bandet en pladekontrakt med det tyske selskab Pop-Up Records. Sidenhen er trioen klatret solidt op på både de tyske og amerikanske radio charts og er bl.a. blevet spået en stor fremtid af amerikanske musiklegender som David Fricke (Rolling Stone Magazine) og Rodney Bingenheimer (Rodney On the Rock).

De er nu klar til at sende deres debutalbum på gaden. Et album der viser en interessant udvikling i drengenes evner som sangskrivere. Minimalistiske beats har afløst de buldrende stadion trommer og distortion guitaren er for en stund pakket væk. Det har skabt et debutalbum der både fremstår skrøbeligt, nuanceret og inderligt og som giver plads til forsanger Victor Schacks fængende og insisterende melodier.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.