Arrangementet er afholdt

Alex Zhang Hungtai (fka Dirty Beaches) vs. Lau Lindqvist

Alex Zhang Hungtai – tidligere Dirty Beaches – kommer til Hotel Cecil i København som del af “Audio:Visuals”-koncertprogrammet under CPH:DOX den 30. marts med sit nye soloprojekt, hvor han komponerer et univers af free jazz improvisations- og rituelmusik.

Efter at have afsluttet projektet Dirty Beaches har Alex Zhang Hungtai fokuseret på at udforske improvisationsmusik, free jazz og sin nye rolle som komponist. Hans nyere kompositioner beskæftiger sig overvejende med saxofon, synthesizere, percussion og klaver og udvider samtidig Zhangs research udi rituel musik og den liminale fase i overgangsriter.

Udover sit soloprojekt er han også med i en free jazz/eksperimentaltrio sammen med den portugisiske minimalist og arkitekt David Maranha og free jazz-trommeslageren Gabriel Ferrandini. I øjeblikket arbejder Zhang også som filmkomponist og som skuespiller i indiefilm, hvor han bl.a. har været feature på det seneste Twin Peaks soundtrack.

Til koncerten vil Lau Lindqvist, der arbejder i krydsfeltet mellem digital video og grafik, analoge videosynthesizere og andre analoge video teknikker, lave visuals til koncerten. Hans livesets er oftest præget af en høj grad af hands-on instrumentalisme og improvisation, og indkorporerer ofte både generative grafiske elementer og samplet filmmateriale, der processeres og komponeres live.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.