Arrangementet er afholdt

Alex Zhang Hungtai (TW)

fka Dirty Beaches

Alex Zhang Hungtai – tidligere Dirty Beaches – inviterer den 20. november med på en rejse ind i sit nye soloprojekt, hvor han komponerer et univers af Free Jazz improvisations- og rituel musik.

Efter at have afsluttet projektet Dirty Beaches, har Alex Zhang Hungtai fokuseret på at udforske improvisationsmusik, Free Jazz og sin nye rolle som komponist. Hans nyere kompositioner beskæftiger sig overvejene med saxofon, synthesizere, percussion og klaver og udvider samtidig Zhang’s recearch udi rituel musik og den liminale fase i overgangsriter.

Udover sit soloprojekt er han også med i en Free Jazz/eksperimentaltrio sammen med den portugisiske minimalist og arkitekt David Maranha og Free Jazz trommeslageren Gabriel Ferrandini i Lisabon.

I øjeblikket arbejder Zhang også som filmkomponist og som skuespiller i indiefilm. Han har dessuden været feature i det seneste Twin Peaks soundtrack.

Alex Zhang Hungtai er 37år gammel og bryder sig ikke om at blive fastgjort. Han er født i Taiwan, men rejste meget som dreng, har boet i Toronto, Hawaii og i Queens, USA.
Som voksen har han fastholdt sin rodløshed og har flyttet mellem Los Angeles, Montreal, Berlin, Lisboa og Taipei, når han ikke rejste verden tynd med sin musik.
Sidste år besluttede han at forlade USA permanent – både af politiske og personlige årsager.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.