15.02.2020
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 140 kr. (Eks. gebyr)

Alice Boman (S)

Svenske Alice Boman giver koncert på Hotel Cecil den 15. februar med sangene fra sit længeventede debutalbum ”Dream On”.

I 2013 og 2014 udgav Alice Boman de to EP’er, henholdsvis ”Skisser” og ”EP II”, og hendes dragende, intime kammerpop og soveværelsesproduktioner vækkede interesse hos anerkendte internationale medier som NPR, The Fader og The Guardian.

Siden da har hun skrevet musik, der er blevet brugt som temasange i TV-serierne ”Transparent”, ”Wanderlust” og ”13 Reasons Why”, arbejdet på sit debutalbum, turnéret verden rundt og udgivet singlerne “Heartbeat”, “Dreams” og “End of Time”.

Nu er det endelig tid til at sætte dato på debutalbummet ”Dream On”, som udkommer 17. januar på Adrian Recording. Albummet er produceret sammen med Patrik Berger (Robyn, Charli XCX, Icona Pop, Santigold).

”Dream On” er et personligt album om kærlighed og opbrud, og musikken er formet af de steder, hun har været: København, London, Los Angeles og en svensk landsby.