30.09.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Køb billet

AURA

Den 30. september lægger AURA vejen forbi Hotel Cecil i det indre København til en intim og nærværende oplevelse med masser af personlige og velskrevne sange.

I sommeren 2017 udsendte AURA sit tredje album ‘Cant’ Steal the Music’ som bl.a. kastede ”Love Somebody”, ”You Got Wings” og titelnummeret ”Can’t Steal the Music” af sig. De 11 numre på albummet kalder hun for sit hidtil mest personlige:

»Sangene på mit 3. album er som en kanalisering af en masse ting, jeg har oplevet og overlevet, og som er vigtige for mig at udtrykke. ‘Can’t Steal the Music’ er et album, hvor musikken både bærer præg af det dybe væsen, som bor i mig og samtidig reflekterer min unge alder og min glæde ved gode popsange«, siger Aura.

AURA har skrevet og sunget sine egne sange siden hun var barn. Hun har tidligere hittet stort med numre som ‘I Will Love You Monday’ og ‘Geronimo’, ‘Song for Sophie’ og ‘Friends’ i Danmark, og resten af Europa bl.a. Tyskland hvor hun som den første dansker nogensinde har ligget nr. 1 på hitlisterne med 2 udgivelser.

Hun albumdebuterede med ‘Columbine’ i 2008. For det album modtog hun en Danish Music Award for årets bedste popudgivelse. I 2011 udkom hendes andet album ‘Before the Dinosaurs’, og året efter blev hun Årets kvindelige kunstner ved Danish Music Awards. I tillæg modtog hun i 2012 prisen for ‘Årets danske hit’ for ‘Geronimo’ ved Danish Music Awards i 2012.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.