19.10.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Køb billet

Baby In Vain

De danske grunge-rockere i Baby In Vain gæster Hotel Cecil den 19. oktober. 

Efter flere års tilløb, med udgivelser af singler og én EP, udgav danske Baby In Vain deres debutalbum More Nothing, til store roser fra både dansk og udenlandsk presse, d. 25. august 2017. Den positive modtagelse af albummet bød blandt andet på 6 hjerter i Politiken, 6 stjerner i Gaffa, og en yderst positiv medfart i Berlingske, der gik under overskriften “Hypet dansk rocktrio genopliver grungen”.

Baby In Vain har siden udgivelsen af More Nothing turneret heftigt i Storbritanien, det meste af Europa og Skandinavien og det stopper ikke her – sideløbende med at bandet skriver ny musik bliver der plads til endnu en Europa-tour med Hockey Dad (AU), headliner shows i Storbritanien samt enkeltstående shows i USA.
Bandet skal også spille på sommerens Roskilde Festival.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.