30.03.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Køb billet

Carl Emil Petersen

solo

Den tidligere Ulige Numre frontmand, Carl Emil Petersen, udgav i oktober sit første soloalbum – “Natradio”. Klassikere som “Frit Land”, “Halvnøgen” og “København” har fået et kuld stedsøskende og den 29. marts og den 30. marts kan man nu høre disse nye sange i særlige udgaver, når Carl Emil giver solo-koncerter på Hotel Cecil i København.

Politikens musikanmelder Kim Skotte gav albummet fem hjerter og skrev blandt andet:
“En ung mand har forladt sit band og sejler romantisk sin egen sø. Uden fast havn driver han nu rundt i en tilstand, som er nogenlunde lige betuttet, beslutsom og euforisk. Ikke noget dårligt sted at befinde sig for en sangskriver, der er lige så ung, som han er gammelklog. En rastløs romantiker med begge ben på jordens gyngende grund.”

Dele af albummet er indspillet i Los Angeles sammen med Sune Wagner. Fra albummet kan man blandt andet høre singlerne “Liv før døden” og “Skærgården”.

Til foråret kommer Carl Emil forbi Hotel Cecil helt alene. “Jeg har altid haft lyst til en dag, bare at pakke en bil og tage afsted på egen hånd. Spille mine sange, præcis som jeg skriver dem, kun mig og en akustisk guitar. Til vinter sker det endelig; Jeg tager på min første omfattende solo turné i hele landet. Alle er inviteret!”

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.