Arrangementet er afholdt

Charlie Cunningham (UK)

Support: Hamish Hawk (SCO)

Oplev et af Englands største singer/songwriter-talenter i skikkelse af Charlie Cunningham den 22. oktober på Hotel Cecil. Koncerten er med siddepladser og et begrænset antal billetter.

På få har Charlie Cunningham etableret sig som et af de mest lovende nye navne inden for engelsk singer/songwriter. Den London-baserede sanger og sangskriver gjorde for første gang opmærksom på sig selv i 2014 med debut-ep’en ”Outside Things”, der blev efterfulgt af nye ep’er i både 2015 og 2016.

I 2017 landede hans første fuldlængde, der bærer titlen ”Lines”, og hvor han demonstrerer et imponerende talent og en næsten naturstridig modenhed som tekstforfatter og sangsnedker. Hvilket da også blev spottet af etablerede medier som Q Magazine, Mojo, BBC 6 Music, Rolling Stone og The Line of Best Fit, der har kastet rosende ord efter pladen.

Charlie Cunningham har lige udsendt singlen ”Permanent Way”, hvor hans organiske lyd fletter fingre med underspillede strygere og diskrete elektroniske beats. Den varsler et begivenhedsrigt 2019 for ham med mere ny musik i vente.

Billetsalget starter den 13. marts kl. 10.