23.11.2019
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 130 kr. (Eks. gebyr)

Dans & Lær

10 års jubilæumskoncert m. gæst Annika Aakjær

Kom til fødselsdagskoncert med den skæve dansksprogede popgruppe Dans & Lær den 23. november på Hotel Cecil.

Det er 10 år siden, Dans & Lær debuterede med deres helt særegne blanding af slidte fugleoptagelser og dansabel musik. Det skal ikke gå ubemærket hen. Derfor inviterer kvartetten den 23. november 2019 til et helt særligt jubilæumsshow på Hotel Cecil i København med en perlerække af gæsteoptrædener og skæve indslag.

Dans & Lær har i årenes løb spillet et hav af koncerter i hele landet og samarbejdet og optrådt med ornitologer, kunstnere, origamientusiaster, human beatboxere, tegnere, dansere, biologer, sangere, perlepladelæggere, præster, vj’s og en række blændende gæstemusikere.

På denne novemberaften bliver publikum trakteret med et velvoksent foderbræt fuldt af fuglebandets stærkeste numre og mest opsigtsvækkende samarbejdspartnere. Forvent en spraglet, varm og opløftende aften.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.