30.05.2019
Kl 18:00
Dørene åbner kl 15:00
Pris: 50 kr. (Eks. gebyr)
Siddepladser

Filmnørdens Hjørne – Hvad har vi lært af 10 års podcasting?

Filmnørdens Hjørne – Hvad har vi lært af 10 års podcasting?

Værter: Jesper Laursen, Brian Iskov, Marie Diemer Bille, Jannik Hansen, Niels Paridon & Casper Christensen

Er du Hjørne-lytter, og har du lyst til at komme med “bag scenerne” og stille spørgsmål til værterne? Eller er du en nysgerrig podcaster med gode spørgsmål til en flok gamle podcast-rotter? Lige meget hvem du er, så har du nu chancen for at være med til en unik aften, hvor Hjørnet for en gangs skyld ikke taler om film, men om sig selv og om podcasting. Med snart ti år bag sig på den danske podcastscene, har anekdoterne, lærestregerne og indsigterne nemlig hobet sig op. Gamle og nye værter samles derfor på scenen, for at dele ud af deres erfaringer med at podcaste om film i 10 år.

“Hvad har I lært om at tilrettelægge episoder? Har podcasten ændret jeres forhold til film og hinanden? Hvad har været jeres største sejr? Fortryder I noget?” Spørgsmål du MÅSKE får svar på, hvis de bliver stillet, for i ægte Hjørne-stil er det lytterne og aftenens publikum, som står for spørgsmålene. Kom med og bliv en del af en lærerig, legendarisk og hyggelig aften. Vi glæder os til at se og høre jer.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.