Arrangementet er afholdt

FOOL

Support Summers

Med en række velspillede pophits i ærmet, giver den energiske duo FOOL koncert i de intime rammer hos Hotel Cecil d. 28. marts.

FOOL afsluttede 2017 med deres første koncert på et udsolgt Ideal Bar i København, hvor publikum kunne høre den nye single ’Strapped’ for første gang. Singlen ’Outcast’ fra 2017 er blevet spillet hyppigt i de danske radioer og peakede med en flot placering på den danske Top 50 chart på Spotify. Nu følger duoen op med et nyt og energisk nummer – ’Strapped’ – med en tilhørende flot og psykedelisk video.

FOOL siger selv om singlen: “Vi synes den lyder som hvis Mozart sad på en caribisk ø i stormvejr”. Sangen handler om, at folk skal slukke telefonen og komme ud og leve livet:

”’Strapped’ handler om når teknologien overtager hverdagen. Det kan være når man sidder i toget på vej til arbejdet, og det går op for én, at man har glemt sin telefon derhjemme. I det øjeblik, bliver man pludselig opmærksom på hvor mange mennesker, der er låst til deres telefoner. Vi opfordrer folk til at komme ud og møde mennesker i den virkelige verden, i stedet for at drukne i den virtuelle verden på sofaen. Ellers ender man med at blive ensom og understimuleret,” siger AÐRIAN og JABS, der tilsammen udgør FOOL.

AÐRIAN og JABS har mødt hinanden igennem venner og omtrent et år efter startede det musikalske samarbejde. Imellem sig har de alle redskaber, der skal til for at lave noget virkeligt godt: AÐRIAN er den yngre, energiske og umiddelbare og JABS er den erfarne, lunefulde og eftertænksomme.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.