20.02.2019
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 160 kr. (Eks. gebyr)
Ståpladser

Girls in Airports

Siden de fem musikere og komponister i Girls in Airports fandt sammen i 2009, har de konstant søgt at udvide deres lydunivers med nye musikalske inspirationer – på tværs af moderne jazz, global folklore, minimalisme, synthesizer-musik og en atmosfærisk lyd. Den 20. februar giver de koncert på Hotel Cecil.

Anmelderne har sammenlignet bandet med så forskellige navne som Brian Eno, Radiohead, King Crimson, Jon Hassell, Sun Ra og Jan Garbarek.

Bandet består af komponist og multiinstrumentalisten Martin Stender på saxofon, den alsidige og eksperimenterende saxofonist/klarinettist Lars Greve, Mathias Holm (Øya) på keyboards, Victor Dybbroe (Travelling Tribes, Quadron) på percussion og Mads Forsby (Illdjinn, Fire! Orchestra m.fl.) på trommer.

Skrevet om Girls in Airports:

»Det er en til tider hypnotisk oplevelse, hvor der spilles med enormt overblik. Iørefaldende, originalt og grænseløst.« – GAFFA

»Girls In Airports bygger ceremonielle rum, hvor der er plads til både hellig musik fra Østen og højloftet elektronik fra EU (via Eno), til rocket slagtøj fra nabokommunen såvel som trommer fra det afrikanske kontinent. For eksempel eksploderer åbnings- og titelnummeret i svulmende synthflader, smertefulde saxofonsoli og tempelgonger. Det sker med en patos, der er Radiohead værdig, men det er forløst i deres eget følelsesfulde møde mellem det eksotiske og det hjemlige.« – Information

»Live er måske den mest uundværlige Girls in Airports plade indtil nu. De er som et levende væsen der ubesværet bevæger sig mellem det stramt styrede og det afsindigt løsslupne.« – Jazznyt

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.