07.11.2020
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 150 kr. (Eks. gebyr)

Goss

Danske Goss giver sin første københavnske headliner-koncert på Hotel Cecil den 7. november.

Da danske Goss alias Mads Damsgaard (tidligere Reptile Youth) udsendte EP’en ”Homeland” i 2018, blev den modtaget med femstjernede anmeldelser fra bl.a. Gaffa og Soundvenue. Sidstnævnte kvitterede også med fem stjerner, da han samme år gav koncert på Roskilde Festival.

I 2019 udkom singlen ‘Blood’, som Soundvenue kårede som årets femte bedste track, og nu følger han op med den nye single ‘Fighting For The Gospel’ feat. Selma Judith – en single som markerer og understreger dette nye kapitel i hans musikalske udvikling, lyd og energi.

De nye numre kan opleves live, når han den 7. november giver koncert på Hotel Cecil, hvor han tidligere har optrådt for en fuld sal på spillestedets natklub, Cecil AM.