17.12.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Køb billet

Great Lake Swimmers (CAN)

De canadiske indiefolk-darlings, Great Lake Swimmers, lægger vejen forbi Hotel Cecil den 17. december med et nyt album under armen, hvor de har forladt deres ikoniske guitarlyd til fordel for bl.a. lyden af harpe, lut, pibeorgel og et storslået kirkerum.

 

2018 er året, der markerer 15års jubilæet for canadiske Great Lake Swimmers. Med syv fuldlængealbums, en række EP’er, livetransmissioner og genudgivelser har det Toronto-baserede projekt, med singer-songwriter Tony Dekker i front, cementeret sig som et højt elsket indie folk act både i hjemlandet og internationalt. Lokale medier har sågar døbt dem “a national treasure”, men Great Lake Swimmers’ musikalske univers finder genklang verden over.

På bandets kommende udgivelse “The Waves, The Wake” – som udgives den 17. august 2018 – forlader de deres velkendte guitarlyd til fordel for nye lyde såsom harpe, lut, pibeorgel, træblæsere, congas og marimbaer sammen med mere velkendte lyde fra bandet som banjo, klaver og 12-strengede elektriske guitarer.
Desuden har akustikken fra den 145år gamle Bishop Cronyn Memorial Church i Ontario, Canada givet pladen et unikt atmosfærisk udtryk.

Great Lake Swimmers er blevet nomineret til en række priser og har vundet en pris ved Canadian Indie Award for “Favourite Folk/Roots Artist/Group“, de har spillet opvarmning for Robert Plant, Fest og Calexico og har turneret verden rundt, hvilket har hjulpet til opbyggelsen af en global fanbase.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.