09.12.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Køb billet

Hailey Tuck (US)

Den fremadstormende amerikanske jazzsangerinde Hailey Tuck, der gik direkte ind som #1 på iTunes Jazz Chart og for 5. uge i træk ligger i top 10 på den officielle UK Chart for jazz og blues med sit debutalbum indeholdende fortolkninger af sange med bl.a. Leonard Cohen, Pulp, The Kinks og Paul McCartney, giver koncert for et siddende publikum den 9. december på Hotel Cecil i København.

25-årige Hailey Tuck har på ganske kort tid gjort et solidt indtryk med sin fængslende vokal, der drager paralleller til Billie Holiday og Ella Fitzgerald. Hun er vokset op i Austin, Texas med sort/hvid film, vintage kjoler og en fascination for 30’ernes jazz, hvilket senere skulle føre hende til Paris, hvor hun via talrige optrædener på lokale jazzklubber har forfulgt drømmen om at blive jazzsangerinde og i dag er bosat.

Nylon Magazine, People Magazine, Yahoo Music og Marie Claire udråbte hurtigt Hailey Tuck som et af de mest spændende navne på jazzscenen i øjeblikket, hvilket førte til en verdensomspændende pladekontrakt med Sony og en efterfølgende albumudgivelse i 2018 med den Grammy-vindende producer Larry Klein (Joni Mitchell, Herbie Hancock, Melody Gardot) bag knapperne. Albummet har udover talrige anmelderroser givet Hailey Tuck en plads i en særlig koncertopsætning på Later with Jools Holland på BBC2 med bl.a. Björk og The Breeders, der blev sendt første gang i maj 2018.

“a delicious, risk-taking guile that is dark and addictive yet witty and playful, like Holly Golightly meets Billie Holiday”
– UNCUT, 8/10

“Hailey Tuck is one of a kind. A natural writer and whip-smart observer of the world around her”
– Larry Klein

“Album of The Week”
– London Evening Standard

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.