23.10.2019
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 195 kr. (Eks. gebyr)
Siddepladser

Hjalmer

Oplev popkometen Hjalmer i intime rammer på Hotel Cecil den 23. oktober.

Til trods for sin unge alder, har Hjalmer allerede et væld af koncerter i bagagen. Senest på sin forårstour, hvor han og bandet spillede en lang række udsolgte koncerter over hele landet.

Nu vælger Hjalmer at skrue ned for tempoet og op for intimiteten, når han til efteråret drager ud på en omfattende akustisk tour med guitaristen Simon Luth. I et intimt set-up skærer Hjalmer helt ind til benet og inviterer sine fans ind i det rum, hvor musikken begynder – nemlig med Hjalmer, en guitar og intet andet.

Den 22-årige fynbo debuterede i februar forrige år, og siden da er det gået stærkt for Hjalmer der har fået sunget sig ind i vores hjerter med hans folkelige melodier og karakteristiske stemme. På trods af sin unge alder har han allerede over 11 millioner streams på Spotify, er velkendt på de danske spillesteder og festivaler, har netop vundet en Zulu Award som ”årets nye navn” og en Gaffa-Pris for ”årets danske solist”.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.