Arrangementet er afholdt

Hjalmer

Nogle gange dukker der en artist op, ud af det blå, som øjeblikkelig fascinerer og overbeviser. Den 21 årige fynbo Hjalmer, er en sådan slags, og nu giver han koncert på Hotel Cecil i København den 24. februar.

Den 22-årige fynbo Hjalmer debuterede sidste år, og siden har der været fart over feltet. Hjalmer smed guitaren om på ryggen og flyttede til København for at arbejde benhårdt og målrettet med musikken. Og man må sige, at Hjalmer har fået sunget sig ind i vores hjerter med hans folkelige melodier og karakteristiske stemme. Hjalmer har over sommeren rejst landet rundt med sit band og spillet en lang række koncerter og festivaler, som bl.a. SPOT festival, Smukfest, Jelling Festival og Nibe Festival, m.fl.

4. singler er det blevet til i år, og i oktober kom Hjalmers første EP “Skabt Til At Være Ung”. Der er sange til ethvert humør, og det er Hjalmer’s håb, at man både vil finde EP’en egnet til at sidde og lytte alene en helt almindelig hverdag, men også sætte den på som soundtrack til en festlig aften:
”Med den her EP har jeg prøvet at indkapsle alle facetter af at være et ungt menneske: Alle de svære valg, alle de usikre dage og alle de ensomme aftener, hvor man prøver at finde ud af, hvordan ens voksenliv skal være. Men ligeså meget de lyse nætter, kæresterne, festerne og al den kærlighed der strømmer igennem dig, når du sammen med dine venner cykler igennem byen uden én eneste bekymring. Selvom mange af sangene centrerer sig om at være ung, så handler de også i bund og grund om bare at være menneske”.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Entre: 180kr.
Billetter kan købes i forslag eller i døren på aftnen.

 

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.