08.05.2019
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 120 kr. (Eks. gebyr)
Siddepladser

Høxbroe & Stik Op præsenterer Spoken Jazz

M. Kim Leine, Kasper Spez, Kenneth Jensen, Line-Maria Lång + Nyborg & Andersson

Jazz og litteratur blander blod, når Høxbroe & Stik Op inviterer til spoken word-klub med Kim Leine, Kasper Spez, Kenneth Jensen og Nyborg & Andersson den 8. maj.

Kunstnerduoen Høxbroe & Stik Op har tidligere kørt spoken word-klubben Spoken Jazz i lobbyen på Hotel
Avenue, men nu rykker de til Indre By og ned i kælderen på koncertstedet Hotel Cecil.

Høxbroe & Stik Op – der består af beatpoet Claus Høxbroe og rapper og musiker Stik Op (med det borgerlige navn Jakob Haahr-Pedersen) – fungerer som værter, der håndplukker aktuelle ordmænd og -kvinder. Som et gennemgående element bliver det talte ord mødt af toner, lyde og musik.

Denne aften får makkerparret besøg af den prisbelønnede bestsellerforfatter Kim Leine, poet og forfatter Kenneth Jensen, den poetisk begavede rapper Kasper Spez, forfatter Line-Maria Lång og jazzduoen Nyborg & Andersson.

Foruden ordene og musikken spiller arrangementets fysiske rammer en særlig rolle, og
med Hotel Cecil i Indre By får Spoken Jazz noget nær den perfekte lokation. Med sin
antydning af art deco i både arkitektur og indretning har Hotel Cecil en ganske særlig
atmosfære, der blot forstærkes af det Gatsby-lignende tapet i entreen, den mørke, klassiske
grønne farve på væggene og de mange flotte lamper i messing af nordiske designere.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.