19.04.2020
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 250 kr. (Eks. gebyr)

Hymns From Nineveh

Til februar udsender Hymns From Nineveh et nyt, dansksproget album, ”Sindets asyl”, og den 19. april præsenterer han sangene live på Hotel Cecil.

Jonas H. Petersen har, siden han debuterede med sit folk- og singer/songwriter-inspirerede soloprojekt Hymns From Nineveh i 2009 med jule-EP’en ”Uncomplicated Christmassongs”, etableret sig som en af de stærkeste sangskrivere herhjemme. Han er bærer af en ældgammel tradition, der gennem poesi og sang giver sprog til vores fælles erfaringer, giver perspektiv og skaber refleksion. Og så kan han gøre det i en popsang.

Til februar tager han hul på et nyt kapitel med det dansksprogede album ”Sindets asyl”, hvorfra singlerne ”Stråle – tåre – dråbe” og den helt nye ”Kastanjer” lover rigtig godt. I forlængelse af albumudgivelsen tager Hymns From Nineveh på Danmarksturné med fuld bandbesætning, og i den forbindelse giver de den 19. april koncert i Hotel Cecils intime sal.