Arrangementet er afholdt

IAMJJ

support: Julie Ellinor

Den 24årige, danske IAMJJ holder releasekoncert i Hotel Cecils hyggelige rammer i indre København. Lyden er stor og international, stemmen mørk og moden, og teksterne kredser om livseksistentielle emner som at tvivle, angre, døden og facadeopbyggelse.

I 2016 udkom den selvbetitlede EP med fem solide numre, der banede vejen for at IAMJJ og hans band kunne optræde bl.a. til ”P6 BEAT Rocker Koncerthuset” og på ”Northside Festival” i Aarhus. Året efter udsolgte han sin første koncert på Ideal Bar i København, og nu er IAMJJ klar med ny single, album og releasekoncert på Hotel Cecil.

19 januar 2018 udkommer førstesinglen ”HOMER” fra debutalbummet ”Bloody Future”, som bliver udgivet d. 23 marts 2018 – et temperamentsfuldt album, der både kræver noget af lytteren og giver gavmildt igen. For som 24årige IAMJJ med den bemærkelsesværdige dybe stemme selv fortæller; “Når jeg får 3 minutter af folks tid, er det vigtigt for mig at give dem 7 tilbage”.

Torsdag d. 5 april 2018 er der releasekoncert på det nystartede spillested på Niels Hemmingsens Gade, Hotel Cecil. Med sig til koncerten har IAMJJ bandet bestående af; Christian Alex Petersen, Uffe Dalskov, Lasse Ziegler og Felix Ewert.

Support: Julie Ellinor

På trods af sine kun 23 år leverer danske Julie Ellinor tekster, der giver udtryk for en stor følelsesmæssig modenhed. Hendes fængende popmelodier trækker inspiration fra blandt andet folk- og rockscenen, og det er de ærlige historier, der er fokus i Julie Ellinors sange.
Julie Ellinor gjorde sig for alvor bemærket i 2017 med førstesinglen ‘Voyage’, som fik radiopremiere på DR P3 i februar, og hun har bl.a. spillet support for den britiske singer/songswriter, Jake Bugg, i DR Koncerthusets Studie 2.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.