24.05.2019
Kl 21:00
Dørene åbner kl 20:00
Pris: 120 kr. (Eks. gebyr)
Ståpladser

Kalaha

Releasekoncert

Kalaha udforsker grænselandet mellem elektro og afro-jazz og den 24. maj spiller de release-koncert på Hotel Cecil.

Med inspiration fra lige dele vest-afrikansk funk, techno-rave og jazz improvisation, er Kalahas musik et konstant foranderligt mix af skæve indfald, løssluppen energi og præcision.

I efteråret 2018 udgav de EP’en ‘Mama Ngoma’, som opfølger til deres DMA-vindende album ’Masala’, og i foråret 2019 er de klar med en helt ny udgivelse.

Foruden at vinde en DMA for årets særudgivelse i 2017, har Kalaha været i rotation på radioplaylister over hele verden, bl.a. hos den anerkendte engelske DJ og BBC-vært Gilles Peterson. Sidstnævnte sagde om udgivelsen ‘Masala’: “Brilliant album! Very tropical again! You can hear that African lo-fi influence on the whole album”.

Bandet består af de elektroniske producere Rumpistol og Spejderrobot samt guitaristen Niclas Knudsen (Ibrahim Electric) og den allestedsnærværende trommeslager Emil de Waal og siden deres første optræden i 2013 har de stået som garanter for en smittende live magi, foreviget på debut-albumet ‘Hahaha’, som Soundvenue dekorerede med 5 stjerner med begrundelsen: “Selv uden forhistorien beviser albummet, at ellers forskelligartede genrer kan finde hinanden på smukkeste vis.”

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.