17.11.2019
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 305 kr. (Eks. gebyr)
Siddepladser

Karl William

Ekstrakoncert #2

Interessen for koncerterne med Karl William har været stor, så vi kan med glæde melde, at det er lykkedes at få en tredje ekstrakoncert i kalenderen den 2. december i et intimt akustisk setup på Hotel Cecil. Koncerten er med siddepladser og et begrænset antal billetter.

For et øjeblik siden var Karl William en rodløs teenager i en Aarhus-forstad. Så begyndte han at synge. Nu, et øjeblik senere, er han en anmelderrost og prisvindende sanger og sangskriver i dansk musiks midte. For med sine eftertænksomme sange får han afløb med den særlige sensitivitet, der har præget ham livet igennem.

Efter en succesfuld tour rundt i landet med hans faste band, er Karl nu klar med en koncert i akustiske rammer: “Vi har skåret endnu et lag af musikken, og står nu nærmest så bart som muligt. Jeg har brug for at komme endnu tættere på folk, hvilket et akustisk set-up med sikkerhed vil gøre. Vi har nyt materiale med, og det er efter min mening det bedste vi nogensinde har lavet. Eventyret forsætter, og det er med stor fornøjelse”.

Billetsalget starter mandag den 19. august kl. 10.