Arrangementet er afholdt

Kira Skov

Ekstrakoncert

Kira Skov kommer til Hotel Cecil den 10. juli og den 13. juli under Copenhagen Jazz Festival, hvor hun genforenes med bandet bag “The echo of you”. Udover at tage udgangspunkt det seneste album, spiller de en række sange fra Nicolai Munch-Hansens plade “Det flimrende lys over Brabrand sø”, hvor Kira derudover har inviteret Anna Brønsted som gæst. Koncerterne er med siddepladser og et begrænset antal billetter.

Kira Skov debuterede i 2001 med rockgruppen Kira and The Kindred Spirits. Siden har hun etableret sig som en mangefacetteret sangerinde og sangskriver, der med en naturlig lethed bevæger sig mellem jazz og rock – en karriere, der til dato favner 13 udgivelser i eget navn.

Den stærke, sjælfulde og intense vokal har høste mange roser og en sand stjerneregn fra anmelderne, bl.a. i forbindelse med hendes succesfulde hyldest til Billie Holiday (2011) og de senere års udspil i samarbejde med bl.a. Peter Peter, Marie Fisker, The Cabin Project samt hendes soloudgivelser produceret af stjerne produceren John Parish. Kira har desuden turneret i hele verden med triphop-stjernen Tricky.

I 2017 modtog hun 5 og 6-stjernede anmeldelser for udgivelsen og koncerter i forbindelse med albummet “In the Beginning”, og samme år hjemtog hun to DMA Jazz-priser som hhv. årets komponist og årets vokal udgivelse, samt en Steppeulv-statuette for årets komponist.

Sidste år kom hendes roste album “The Echo of You”, dedikeret til hendes afdøde mand Nicolai Munch-Hansen.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.