02.10.2019
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 170 kr. (Eks. gebyr)

Little Simz (UK)

Oplev det engelske hiphopfænomen Little Simz på Hotel Cecil den 2. oktober.

Hun er en af de dygtigste, kvindelige rappere lige nu, har turneret med Gorillaz, og Kendrick Lamar er erklæret fan. Little Simz er kun 25 år gammel, men et af de mest etablerede og roste nye hiphopnavne.

Simbiatu Abisola Abiola Ajikawo blev født i Nordlondon i 1994 af nigerianske forældre, og allerede i 2010, bare 16 år gammel, udgav Simbiatu sit debut-mixtape – det første af mange.

I 2015 udkom det roste debutalbum ”A Curious Tale of Trials + Persons”, der blev udgivet på hendes eget label, co-signet af Kendrick Lamar og J. Cole. I 2017 kom den fremragende opfølger ”Stillness in Wonderland”, og tidligere i år udsendte hun sin tredje fuldlængde ”Grey Area”, som er endnu en magtdemonstration ud i teknisk stærk rap-flow og skarpe produktioner, der både låner fra neo-soul, funk, pop og grime.

Little Simz har tidligere optrådt herhjemme på blandt andet Roskilde Festival og Distortion, og til efteråret vender hun tilbage, når hun præsenterer numrene fra sit seneste album live på Hotel Cecil.

Billetsalget starter fredag den 5. april kl. 10.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.