Arrangementet er afholdt

Mont Jake + Artifact Collective

Mont Jake spiller sin eneste koncert i 2018 i Danmark i en dobbeltkoncert med Artifact Collective på Hotel Cecil den 3. november.

Mont Jake, som optager og producerer al sin egen musik, samler både gammelt og nyt i sit univers: 90’er R&B og 70’ernes soul, alt sammen holdt sammen af den fløjlsbløde vokal. Med til koncerten på Hotel Cecil bringer Mont Jake (alias for Jakob Soelberg Hammershøj) et band fra London, hvor han flyttede til for et par år siden for at udfordre sig selv og afprøve nye musikalske udtryksformer.

Han har blandt andet samarbejdet med Wu Tang og udgivet et nummer med saxofonisten fra BadBadNotGood, som blev ugens uundgåelige på P3.

Mont Jake har for nylig udgivet EP2, hvor han viser sin evne til at indarbejde og forstå forskelligartede musikkulturer, som man blandt andet kan høre på numrene ’Come Closer’, ’Shut Me Off’ og ’Sexual Fantasies’.

Artifact Collective er melankolske tankestrømme med store armbevægelser. Det handler om hengivenhed i Firenze og lange nætter i Nordvest, når de seks drenge trækker en dyne ned over hovedet på dig, som på en og samme tid føles provokerende kold og brandvarm. Bandets forskellige personligheder skaber i fællesskab kollektivets unikke lyd der er karakteriseret af musikalsk kvalitet og skarpe produktioner med organiske elementer – blandt andet med trombone som en del af lyduniverset, der tvinger dit pophjerte til at være ekstra opmærksomt.

Artifact Collective udgav i foråret singlen ‘Light Blue’ som bl.a. blev P3’s Ugens Uundgåelige. Samtidig modtog de mange roser for deres energiske koncerter på SPOT Festival i Aarhus. Nu er bandet klar med singlen ‘Ways’, som også er udgivet på pladeselskabet No3.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.