Arrangementet er afholdt

Natalie Prass (US)

support: H.C McEntire

Da Natalie Prass i 2015 udgav sit selvbetitlede debutalbum fik den amerikanske sangskriver stor ros i vægtige musikmedier som Pitchfork og NPR. Førstnævnte tildelte albummet deres eftertragtede »Best New Music«-mærkat, mens sidstnævnte kaldte udspillet for »en majestætisk debut«. Et nyt sangskriverstortalent var i den grad ankommet! Til juni er hun klar med den stærkt imødesete opfølger »The Future And The Past«. På sin efterfølgende turne slår hun vejen forbi København, når hun 11. november gæster Hotel Cecil

Amerikaneren har sine musikalske rødder i Richmond, Virginia. Det var her hun sine teenageår dannede et orkester med barndomsvennen Matthew E. White. Og det er der, hun fortsat har base. Samarbejdet med White er ligeledes stadig i fuldt vigør, da Natalie Prass’ udgivelser kommer på sin gamle vens hippe Spacebomb Records-selskab. White havde også rollen som producer på Prass debutalbum, hvor hans flair for stilfulde horn- og strygerarrangementer kom smukt til sin ret på venindens vintageklingende genreopkog af americana, pop og soul. Et udtryk, der ledte tankerne i retning af ikoner som Curtis MayfieldDolly PartonDusty Springfield og makkerparret Burt Bacherach og Hal Davids samarbejde med Dionne Warwick. 

Matthew E. White indtager igen producersædet på længe ventede »The Future And The Past«. Egentlig havde Natalie Prass færdiggjort et nyt album for længe siden. Men så skete det. Præsidentvalget i november 2016. Valgresultatet knuste hendes optimisme. Fik hende til at stille spørgsmålstegn ved sin egen rolle som kvinde. Fik hende til at tvivle på alt hvad hun troede på. Ultimativt fik det hende også til at skrotte det færdigindspillede album og starte forfra. 
Prass ønskede at lave en anden type plade – en plade som kunne få hende, og andreligesindede, ud af den nedslåede sindsstemning som valgresultatet fremkaldte. 
»The Future And The Past« er hendes bud på et sådant album. Et kraftfuldt musikalsk værk, hvor arrangementerne er skrællet ned til deres helt essentielle elementer. Og samtidig et stærkt feministisk statement fra en kvindelig kunstner med markante holdninger. Materialetvidner om en ny politisk dybde i Prass’ sangskrivning som er klædelig. Hun er modnet som artist. 

Det er disse nye indignerede og politiserede sange, som hun tager med sig ud på livescenerne. Her har Natalie Prass skabt sig et ry som en særdeles fængslende performer, hvilket publikum kan se frem til at opleve i intime rammer på Hotel Cecil til november.

 

Support: H.C McEntire

Den 26. januar 2018 markederede H.C. McEntire, frontkvinden fra Mount Moriah, at hun står på egne ben med sit debut-soloalbum LIONHEART. Albummet er en samling af sange inspireret af det sydlige Amerika og et ønske om at genvinde “country”-musikken fra det hetero-normative, homogene forestillinger om mænd med pick up-trucks, six-packs og mænd der jagter kvinder. Stereogum beskriver hendes stemme som “weary, wise, and bright as morning sunshine all at once.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.