14.06.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Køb billet

NO FUN AT ALL (SE)

Support: Wayl

Ét af Europas mest betydningsfulde skatepunk bands siden starten af 1990’erne – svenske No Fun At All – vender tilbage med nyt album til april og en dansk koncert for første gang i næsten 20 år! Nærmere betegnet torsdag den 14. juni på det nyåbnede Hotel Cecil.

No Fun At All står bag klassikere som ”No Straight Angles”, ”Out of Bounds” og ”The Big Knockover”, som satte nye standarder for melodisk punk / skatepunk i både Sverige og resten af verden. De var Burning Heart Records flagskib og var ligeledes en prioritet på amerikanske Epitaph i 90er-punkens heyday.

I deres version 2.0, som vel startede i 2004 da de spillede de første reunion shows, har de bevaret al saft, kraft, melodisk tæft og fantastiske live-optrædener. Deres næste fuldlængde album ”Grit” – det første i 10 år – udkommer den 13. april på amerikanske Bird Attack Records hvorefter bandet påbegynder deres tourcyklus.

 

Support: Wayl

Københavner-bandet Wayl har med deres energiske skatepunk været en af del af undergrundsscenen siden 2011. Med inspiration fra 90’ernes Fat-Wreck- og Epitaph-bands har de skabt et ligefremt musikalsk univers med turbotrommer, energifyldte guitarriffs og fængende melodier.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.