28.01.2020
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 170 kr. (Eks. gebyr)

Sea Girls (UK)

Engelske Sea Girls besøger Hotel Cecil den 28. januar 2020.

De fire medlemmer i det London-baserede indie-rockband, Sea Girls, startede 2019 ud med en BBC Sound Of-nominering, og siden er det gået stærkt. NME spår dem til at være godt på vej til at blive morgendagens indierock-superstjerner, og et hav af festival-shows og udsolgte koncerter i hjemlandet, England, understreger, at der for alvor er sat ild til en hastigt voksende karriere for Sea Girls.

Bandet blev dannet i 2015, og siden er det blevet til tre EP’er og et hav af live-optrædener, og nu er kursen endelig sat mod udlandet, herunder Danmark, hvor publikum kan se frem til at opleve et intenst og energisk liveband, der står i den spæde begyndelse af, hvad der ser ud til at blive en massiv karriere.

Sea Girls, udsendte debutsinglen ”Call Me Out” i 2017 fra deres første EP af samme navn. Tekstuniverset leverer simpel storytelling med tanke bag, som publikum kan relatere til og samles om, og kombineret med en lyd af stadionrock og store armbevægelser, er de allerede en live-favorit for en hurtigt voksende fanskare.

Seneste single fra bandet, ”Violet”, er absolut ingen undtagelse, og lever med sin kraftfulde lyd og sing-along-krævende omkvæd op til bandets egen formulering om, at en koncert i deres selskab skal være ”The best night in people’s lives”.

Billetsalget starter onsdag den 2. oktober kl. 10