20.09.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Køb billet

Skambankt (NO)

Den 20. september kommer det norske rockband Skambankt til Hotel Cecil i indre København, når de turnerer med deres sjette album ’Horisonten Brenner’, der udkommer i april 2018. 

Fire år er gået siden de norske rockkonger fra Jæren sidst var albumaktuelle. Dengang toppede Skambankt den norske hitliste med deres femte album efter deres legendariske debut fra 2004, der slog det hele an. Nu er Skambankt klar igen, med ny single i marts og nyt album til april.

Horisonten Brenner” er titlen på den svære sekser. Et album der gennem 30 intense minutter gavmildt byder på alt det bedste, de sidste 14 års Skambankt-æra har budt på. Ni tætskårne sange, der fortæller historien om, hvorfor Skambankt stadig er i toppen af norsk og skandinavisk rock.

Det nye album sendes afsted med første singleudspil ”Fremmed i en Fremmed Verden”, der udkom i Danmark fredag d. 2. marts. Klassisk stykke Skambankt i både lyd og ord.
Med ”Horisonten Brenner” sker der også nye ting på ’hjemmefronten’ for Skambankt. Kvartetten udvides til en kvintet, med tangentspilleren Jonny Engelsvoll som ny femte mand. Jonny har tidligere bidraget til bandets lyd og er nu fast mand i Skambankt.
Det nye album er produceret af Skambankt selv, med god hjælp fra frontmand Terje Winterstø Røthings gamle kollega fra Kaizers Orchestra dagene, Janove Ottesen – en combo der om muligt har gjort Skambankt-sounden endnu tættere.

 

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.