Arrangementet er afholdt

The Attic Sleepers

Support: Magnus Tempels

The Attic Sleepers takker af for denne gang! Og afslutter deres musikalske rejse sammen med en sidste koncert på hjemmebane i København på Hotel Cecil den 17. maj.

Det hele startede på et loft i Guatemala, og lige siden har det været en uforglemmelig musikalsk rejse, for de to venner Mathias og Matias, der mødte hinanden første gang tilbage i Gymnasiet i Ballerup. Flere af deres musikalske drømme er blevet til virkelighed i årenes løb bl.a. med koncerter på Roskilde Festival, Store Sal på Spot Festival, flere turnéer rundt i landet samt store dele af Tyskland, og med den mest spillede sang på P6 BEAT i 2015 med nummeret ’Airport’ – men alle rejser har en ende. Musikken har altid været omdrejningspunktet for duoen og fokus har altid været på det musikalske udtryk. Men med årene, har de to venner rejst i forskellige retninger rent musikalsk. Derfor vælger duoen nu at gå nye kreative veje hver for sig. Koncerten på Hotel Cecil vil derfor være den sidste som The Attic Sleepers, og vi håber derfor på, at se en masse mennesker til en sidste koncert, og en forhåbentlig uforglemmelig oplevelse sammen.

De første 100 der køber billetter til koncerten vil desuden få et eksemplar af enten debut EP’en ’Lanquin’ eller debutalbummet ’Transit’ på vinyl efter koncerten.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.