02.04.2019
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

The Brother Brothers (US)

Den amerikanske americana/bluegrass-duo The Brother Brothers, der spillede på sommerens Tønder Festival, vender tilbage til Danmark med en koncert på Hotel Cecil i København den 2. april. De har netop udgivet deres debutalbum ”Some People I Know” på Nashville-baserede Compass Records med store anmelderroser og en amerikansk turne med I’m With Her til følge.

De identiske tvillinger David og Adam Moss tager udgangspunkt i den traditionelle amerikanske rootsmusik og blander mesterligt blid guitar, cello og femstrenget violin med sublime to-delte harmonier, som kun brødre kan bære. The Brother Brothers udgav sidste år EP’en ”Tugboats”, der med rette satte forventningerne til debutalbummet i vejret, og de har siden gjort yderligere opmærksom på sig selv med koncerter som support for Big Thief, Lake Street Dive, Shakey Graves og festivaloptrædener på bl.a. den prestigefyldte Americanafest i Nashville.

“[The Brother Brothers] approach their poignant and often charming songs with an almost startling sense of ease, and the tight harmonies are enough to send shivers down anyone’s spine. Their ability to pull the listener into their quietly energetic musical journey is a joy to behold.” – Sarah Jarosz

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.