14.09.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Køb billet

The Interbeing

support: Psy:code

The Interbeing smadrede døren til den danske metalscene med deres debutalbum ”Edge of The Obscure” i 2011. Albummet blev udråbt til årets metal album af Gaffa, og fik topkarakterer samt massiv eksponering i nogle af de største metalmagasiner verden over.

Efter adskillige koncerter og festivaler, bl.a. i Japan og på SXSW i USA, udkom opfølgeren ”Among the Amorphous” i juni 2017 – et album der ligeledes er blevet skamrost af metalverdenen. De danske anmeldere sagde bl.a.: ”… et af årets bedste danske metalalbums.” (9/10 stjerner, Heavymetal) og ”… industrielt pumpende og fandens velklingende” (4/5 stjerner, Devilution).

På releasedagen indtog The Interbeing den store HADES scene på Copenhell 2017, og i efteråret drog bandet på en tre ugers europaturné som hovedsupport for det prisvindende australske metal band Twelve Foot Ninja.

Bandet påbegyndte deres danmarksturné i foråret 2018, som bringer dem til Hotel Cecil d. 14. september.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.