03.04.2019
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 150 kr. (Eks. gebyr)

Vök (IS)

Den islandske elektroniske dream-pop trio Vök vender tilbage til Hotel Cecil i København den 3. april med nyt album under armen.

Vök har siden starten i 2013 bjergtaget hjemlandets musikelskere med deres tilbagelænede, luftige og melodiske toner, der kan bringe minder om landsmanden Àsgeir og britiske The XX. Vöks drømmende pop centreres omkring Margrét Ráns suveræne vokal flankeret af reverbguitarer og stemningsmættet saxofon, der gør denne trio til et ganske særligt bekendtskab på den islandske musikscene.

Vök stod for en af de første udsolgte koncerter på det nyåbnede spillested Hotel Cecil i starten af 2018, hvor GAFFA kvitterede med en 5-stjernet anmeldelse:
”…en dansabel og sammentømret islandsk kvartet, hvor brystslag, saxofon, drømmende tekster og flydende guitarklang bliver løftet højere op og slår huller i de islandske vulkanskyer.”
Vi glæder os til at opleve Vöks magiske univers, når bandet vender tilbage til Hotel Cecil i København den 3. april.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.