Information

 

Hotel Cecil er et spillested i indre København, beliggende i en sidegade til Strøget og direkte nabo til den imponerende Helligåndskirken, ligesom Gråbrødretorv kun er et stenkast væk.

På Hotel Cecil, som af mange musikere og agenter betegnes som et af de bedste ‘middle sized’ venues i Europa, kan du opleve koncerter med både danske og internationale artister, ligesom der også er comedy shows, live podcast og filmvisninger på programmet.

Baren i stueplan åbner hver dag fra kl. 16 og her kan du nyde de stemningsfulde omgivelser med alt fra craft beer til cocktails, uanset om du skal til arrangement eller ej. Hotel Cecils bar har særligt fokus på at anvende danske kvalitetsprodukter – du kan blandt andet nyde en jordbær russian med dansk vodka, solbær sour med dansk solbærlikør eller en fynsk fadøl fra Albani.

Med sin antydning af art deco i både arkitektur og indretning har Hotel Cecil en ganske særlig atmosfære, der blot forstærkes af det Gatsby-lignende tapet i entreen, den mørke, klassiske grønne farve på væggene og de mange flotte lamper i messing af nordiske designere som Hans-Agne Jakobsson, Svend Mejlstrøm og Jo Hammerborg.

Spillestedet er en del af Kvindernes Bygning, der blev opført i 1936 og oprindeligt tjente stue- og kælderplan i Niels Hemmingsens Gade 10 som forsamlings- og foredragssal. Sidenhen har lokalerne fungeret som Det Kongelige Teaters ’Gråbrødrescenen’ og fra 1991-2017 som et velrenommeret koncertsted for jazzmusikken, Copenhagen Jazzhouse. Da stedet opstod som spillested på ny, blev navnet Hotel Cecil valgt, da der tidligere har ligget et hotel i bygningen med dette navn.

Folkene bag Hotel Cecil driver også Bremen Teater i København V.

  • Billeder

  • Åbningstider

    Baren i stueplan
    Vores bar i stueplan åbner hver dag kl. 16. Baren er åben for alle – uafhængig af, om du skal til arrangement i koncertsalen i kælderplan.

    Åbningstider:
    Man-tors: 16-00
    Fre: 16-02
    Lør: 16-04
    Søn: 16-00

    Koncertsalen i kælderplan
    Åbner en time før arrangementsstart. Se det pågældende arrangement for specifikke tider.

    Natklubben Cecil AM
    Lørdage 23-04 – natklub i to etager. Se mere på Cecil AMs hjemmeside eller facebook.

  • Praktisk Information

    Betaling
    Vi accepterer følgende betalingskort: Dankort, Visakort, Diners Club, Mastercard, VISA, JBS, American Express, Visa Elektron og Maestro.

    Billetsalg
    Forsalget af billetter varetages primært af billetudbyderen Ticketmaster. Enkelte arrangementer kan have andre billetudbydere.
    Er en koncert ikke udsolgt på forhånd, kan billetter også købes i døren på Hotel Cecil inden koncerten begynder.

    Billetter tjekkes for enden af trapperne inden arrangementet begynder.

    Billetsalg, fysisk
    Billetter, der sælges via Ticketmaster, kan købes fysisk i Hovedstaden her. Og i det øvrige af Danmark her.

    Garderobe
    Jakker og tasker kan opbevares i garderoben for 20 kr. pr. genstand.
    Vi tager ikke ansvar for løse genstande.

    Glemte sager
    Glemte sager kan afhentes efter aftale ved at kontakte lostandfound@hotelcecil.dk

    Kørestolsbrugere
    Til hvert arrangement er der 2 handicappladser placeret bagerst i salen. Adgang sker efter aftale. Der er adgang til koncertsalen via elevator fra gadeplan. Elevatoren har en 70cm bred åbning og en max belastning på 375kg. Toiletter befinder sig på 3. sal.

    Offentlig transport
    Hotel Cecil ligger i Niels Hemmingsens Gade, der forbinder Gråbrødre Torv og Strøget ved Storkespringvandet og giver derfor ideelle transportbetingelser fra Nørreport, Rådhuspladsen og Kongens Nytorv.

    Rygning
    Rygning er ikke tilladt på Hotel Cecil.
    Rygning foregår udendørs eller i rygegården, som der er adgang til bagerst i lokalet i Koncertsalen.

  • Aamanns tilbyder Hotel Cecils gæster rabat på middagen

    Aamanns tilbyder 15% rabat på middagen inden arrangementet på Hotel Cecil.

    Sammen med Aamanns 1921 tilbydes alle Hotel Cecils koncertgæster 15% rabat på aftenkortet den pågældende koncertdag. Aamanns 1921 sørger for, at madoplevelsen bliver gennemført i et behageligt tempo tilpasset jeres koncertoplevelses starttidspunkt.

    Ved bordbooking nævnes, at I er Hotel Cecil koncertgæster, og det oplyses, hvis I har et ønske om et bestemt sluttidspunkt for middagen. På selve dagen vises billetterne til tjeneren inden afregning hvorved der opnås 15% rabat på regning.

    Se den gældende menu og book bord her.

     

    Om Aamanns 1921

    Aamanns 1921 åbnede i august 2017 og ligger på  Niels Hemmingsens Gade 19-21.

    På Aamanns 1921 bliver gæsterne mødt med højt til loftet, rene linjer, lyse materialer, et fantasifuldt terrazzogulv og store messinglysekroner.

    Til frokost på Aamanns 1921 får du smørrebrød udsprunget af den klassiske tradition tilført nye idéer og skarpe smagssammensætninger. Der er fokus på gode håndværksøl og et stort udvalg af vores egne hjemmelavede akvavitter, juicer og cocktails.

    Aftenen baserer sig på klassiske danske retter i en opdateret version, som de har skabt med fokus på stor velsmag, overraskelse og skarpt gastronomisk håndværk.

  • Kontakt

    Hotel Cecil
    Niels Hemmingsens Gade 10
    DK-1159 København K
    Tlf. 50 33 02 28 (telefontid mandag og onsdag kl. 11.00 – 13.00)

    General inquiries – info@hotelcecil.dk
    Lost & Found – lostandfound@hotelcecil.dk
    Booking – booking@hotelcecil.dk

    Direktør – Jesper Majdall
    Spillestedsleder – Søren Hvidt
    Daglig leder – Katrine Vadstrup Harder
    Bar- og natklubsleder – Kristian Aagaard
    Kommunikation og PR – Marie á Rogvi

  • Udlejning & konferencer

    I starten af 2018 overtog ejerne af Bremen Teater lokalerne i Niels Hemmingsens Gade, der siden 1991 havde huset Copenhagen Jazzhouse. Lokalerne er i forbindelse med overtagelsen blevet istandsat, bl.a. ved at etablere 2 nye barer og dermed i dag har flere siddepladser og rummelighed i stueplan, der bl.a. giver mulighed bordopsætning til frokost, kaffe/kage, og lign.

    I stueplan er der ca. 60 siddepladser (båse samt stole) og i selve salen er der plads til ca. 220 stablestole, hvor vores Copenhagen Normann stole giver en særdeles god komfort. Scenen er bred og dyb og giver gode muligheder for større produktioner, talks samt videoprojektion. Kælderen og scenelokalet er fuldt ventileret og med fordelagtig stoleopsætning, tilstødende lokale med stor bar og oplagte anretningsmuligheder, vil Hotel Cecil være et populært valg af sted til jeres næste konference eller arrangement.

    Hotel Cecil ligger yderst centralt – med blot 100 m til Strøget. Der er flere parkeringshuse i nærheden, bl.a. Magasin, der er beliggende få minutters gang fra Hotel Cecil.

    Vi samarbejder med flere velkendte aktører omkring catering, bl.a. Meyers, Løgismose, Cofoco samt Aamands, der er placeret i samme gade.

    For yderligere information vedrørende afholdelse af arrangement / konference på Hotel Cecil, venligst kontakt Katrine Vadstrup Harder / katrine@hotelcecil.dk

  • Tekniske specifikationer

    Download tekniske specifikationer:
    Hotel Cecil

  • About – English

    Hotel Cecil is a venue in central Copenhagen, close to Gråbrødre Torv. It presents a variety of shows within different music genres, and the 350 capacity concert hall also presents film screenings, talks, comedy, live podcasts, etc.

    The bar in the ground floor opens every day at 16 o’clock and serves a wide range of beer, wine and cocktails – with a special focus on local products, such as Danish beer, vodka, blackcurrant liquor and cherry wine of high quality. The bar in the ground floor is open every day, and you can enjoy your drinks in the exclusive art deco-surroundings, whether you are attending a concert or not.

    Hotel Cecil opened in February 2018 (it is located in a building that was used to present primarily jazz) and is named after a hotel of the same name, which was located on the same address in Niels Hemmingsens Gade, when the historic building opened in 1937.

    Hotel Cecil is run by the people also running Bremen Teater.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag information om aktuelle og kommende koncerter direkte i din inbox.