04.06.2021
Kl 22:00
Dørene åbner kl 21:00

Bbybites

(kl. 22)

Bbybites, der er P3’s Ugens Uundgåelige, kommer til Hotel Cecil den 4. juni med en headliner-koncert.

Bbybites fik utrolig opbakning i 2020, og er nu klar til at bevise, hvorfor man netop skal holde øje med hende. Hendes nye single ’bby’ er gået direkte i hjerterne på fans, men også radio, hvor hun er blevet P3’s Uundgåelige og Voice Choice. Udover at skulle spille support for Dopha på hendes kommende Danmarksturné, kan fans af Bbybites nu glæde sig til hendes største headliner koncert på Hotel Cecil den 4. juni 2021.

2020 var et utrolig spændende debut-år for den talentfulde sangerinde Bbybites, hvor hun har været en del af VEGAs Udvalgte programmet og finalist i DR Karrierekanonen. Nu har Bbybites for alvor sparket 2021 i gang med sin nye single kaldet ’bby’. Sangen handler om altid at være i identitetskrise, men at kernen af hvem man er, altid er den samme. Sangens vigtige temaer er også blevet opsnappet af både DR P3 og The Voice, hvor hun i samme uge er blevet P3’s Uundgåelige og Voice Choice.