18.06.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 300 kr. (Eks. gebyr)

Bersærk

Bersærk fyrer op for Hotel Cecil med intens live-energi og solide guitarsmæk den 18. juni.
 
I 2012 fik Danmark den vilde ulv tilbage, og samme år opstod Bersærk.
 
Bersærk har de seneste år markeret sig på tværs af landets grænser, hvor deres budskab forstås og tages ind af fans så langt væk som Canada og Australien.
 
Til trods for af deres tekster er pæredanske. Hvilket giver mening, når man først har ladet sig ruske rundt af Bersærks tunge og vuggende kompositioner, hvor hæsblæsende guitarsalver slår gnister med forsanger Casper Popps medrivende vokal og tekster.
 
Bersærk har helt fra begyndelsen – i bedste hedningestil, brændt de danske spillesteder ned til grunden, og har med deres intense og energiske liveoptrædender indtaget det ganske danske land.
 
Til trods for en aflyst optræden på Copenhell 2020, kigger Bersærk dog kun fremad. De udgav senest på det postapokalyptiske album ‘SOL’, der modtog fremragende anmeldelser herhjemme fra medier som Devilution, Heavymetal.dk og Politiken.
 
“Danmarks bedste live band” er gentagne gange blevet udtalt om Bersærk, hvilket du kan opleve på egen hånd på Hotel Cecil den 18. juni.