17.11.2020
Kl 21:00
Dørene åbner kl 20:00
Pris: 295 kr. (Eks. gebyr)

Bikstok

"Over Stok Og Sten" 15 år

Det er desværre ikke muligt at afholde koncerten med Bikstok Røgsystem på Hotel Cecil den 17. november, men det er lykkedes at flytte koncerten til Bremen Teater i København den 2. december. Billetter til den oprindelige koncert på Hotel Cecil (den 21. maj og den 17. november) er også gældende til den nye koncert på Bremen Teater den 2. december. Koncerten er med et begrænset antal billetter og unummererede siddepladser.

Bremen Teater åbnede allerede for arrangementer i august, og vi glæder os til at opleve Bikstok Røgsystem i den intime teatersal den 2. december, hvor der nu også er sat yderligere billetter til salg.

———

Bikstok fejrer 15 års jubilæum for deres legendariske debutalbum “Over Stok Og Sten” med to intime koncerter på Hotel Cecil.

Bikstok er den første dansksprogede dancehallgruppe, bestående af Eagger, Pharfar og Blæs Bukki. Deres debutalbum ”Over Stok Og Sten” satte gang i en ny bevægelse inden for dansk musik og har siden stadfæstet medlemmerne som ikoner på den danske musikscene.

I 2020 er 15 år siden, at ”Over Stok Og Sten” udkom, og efter de seneste år at have spillet på de helt store scener – 3 udsolgte shows på Store Vega, Orange Scene på Roskilde Festival, NorthSide og Bøgescenen på Smuk Fest – besluttede de 3 Stokke, at en fejring af debutalbummets jubilæum skulle være i øjenhøjde med publikum.

Det sker med to koncerter på Hotel Cecil, hvor de tre lyrikekvilibrister Pharfar, Blæs Bukki og Eaggerman fejrer deres stilskabende debutalbum i intime rammer.