13.03.2021
Kl 21:00
Dørene åbner kl 20:00
Pris: 140 kr. (Eks. gebyr)

Boundaries

Den fremadstormende danske postpunkgruppe Boundaries giver koncert med sange fra deres længeventede debutalbum den 13. marts 2021 på Hotel Cecil.

Med fortvivlelse, harmonier og skærende guitarer har Boundaries de seneste år slået deres navn fast som et af Danmarks bedste nye postpunkbands. De udgav deres debut-EP i 2018, som modtog ros fra internationale medier som KEXP, DIY og Visions Magazine, og de har turneret som headliner i Danmark og England.

Deres koncert på Roskilde Festival i 2019 blev krediteret af Soundvenue med en femstjernet anbefaling: “Hele koncerten fremstod som en symfoni, hvor stigninger og fald var nøje tilrettelagt. Således byggedes der mod slutningen op til det store crescendo, hvor den hypnotisk ekspansive ‘Push’ særligt viste Boundaries som et frådende bæst med appetit på og åbenlyst talent til meget mere.”

I 2019 år gæstede Boundaries også Spot Festival, hvor Gaffa gav bandets koncert fire stjerner og skrev at, ”Boundaries er et band med fremtid”.

Boundaries er klar med deres første album, som udkommer i starten af 2021. Det vil blive efterfulgt af en længe ventet energiudløsning af koncerter, og i den forbindelse omdanner gruppen Hotel Cecil til en intim, sveddryppende rockhule.