Arrangementet er afholdt

Cæcilie Norby

Cæcilie Norby kommer til Hotel Cecil med sit all star band den 16. november. Koncerten er med siddepladser og et begrænset antal billetter i salg.

Cæcilie Norby kommer til Hotel Cecil med sit nye album Earthenya, der er hendes 14. soloudgivelse, og den første i 17 år, hvor al musikken er skrevet af hende selv. Musikken er dedikeret til aftenens musikalske lineup, der i mødet med Norbys vokal suger publikum ind et groovy og sanseligt univers, som både overrasker og tryllebinder fra første færd.

Med blod på tanden efter Toppen af Poppen 2019, fik Norby lyst til at dyrke sine pop og soul sider igen, hvor krydderier af jazz og rock selvfølgelig stadig findes. Hendes formidable evner, som historiefortæller udfolder sig på ny, hvor emner, de fleste vil kunne nikke genkendende til, bliver formidlet med indsigt og empati.

Cæcilie Norby slog for alvor igennem for snart 35 år siden i orkestrene Frontline og One Two. Siden fik hun guldrandede pladekontrakter, først med det hæderkronede label Blue Note Records – i dag er hun signet på Europas største Vocal label tyske ACTmusic.

Glæd dig til en fantastisk musikalsk rejse med facetternes vokaldronning.

Lineup
Cæcilie Norby – vokal
Poul Reimann – Piano, keys (Antonelli Orchestra, Kid Creole, Thomas Helmig m. fl.)
Jacob Gurevitsch – Guitar (Erann DD, Antonelli Orchestra m. fl.)
Kristor Brødsgaard – Bas (Jazzkamikaze m.fl.)
Snorre Kirk- trommer (Diane Schuur, Eric Reed, Stephen Riley m.fl)