Arrangementet er afholdt

Chassol (FR)

Support: Astrid Engberg (DJ-set)

Koncerten med Chassol er desværre aflyst. Billetkøbere bliver kontaktet af Ticketmaster.dk ift. refundering af billetter.

—————–

Præsenteres i samarbejde med GL STraND, Hotel Cecil, Nikolaj Kunsthal, Institut français og CPH:DOX.

Den franske pianist og komponist Chassol, der har arbejdet med Frank Ocean, Solange, Phoenix og Sebastien Tellier, giver en unik audiovisuel koncert den 19. marts på Hotel Cecil. Koncerten er med siddepladser og et begrænset antal billetter.

En af 2019’s mest omtalte kunstudstillinger er “Leonard Cohen: a Crack in Everything” på GL Strand og Nikolaj Kunsthal, der kører indtil den 13. april. Et af de centrale værker, “Cuba in Cohen”, er lavet af den franske pianist og komponist Christophe Chassol, og i anledning af udstillingen giver han til marts koncert i København.

Chassol har lavet musik til en række film, udgivet flere album og soundtracks, arbejdet sammen med de franske popstjerner Phoenix og Sebastien Tellier samt medvirket på en række anmelderroste album, bl.a. Frank Oceans “Boys Don’t Cry” og Solanges nyeste album “When I get Home”.

Han er som musiker særlig kendt for at skabe jazz-funk-harmonier i sammenspil med lyd- og filmoptagelser; et koncept, han kalder “ultrascore”, og som ifølge ham selv tillader ham at ‘harmonisere virkeligheden’.

Der er derfor en unik aften i vente, når han på Hotel Cecil fremfører værket ”Indiamore”, baseret på optagelser og billeder fra hans rejser i Indien.