13.11.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 160 kr. (Eks. gebyr)

Ecstasy In Order

Hårdkogte synth møder popmelodier, når Ecstasy In Order bringer Hotel Cecil i en euforisk trance den 13. november

Den københavnske trio Ecstasy In Order har efterhånden gjort sig bemærket for deres medrivende blanding af alt fra musik, punkrock og et glødende poetisk hjerte. Den 13. november indtager de Hotel Cecil med ny musik og indestængt energi.

De udtaler om koncerten: ”Efter et sært år er vi taknemmelige for endelig at kunne vende vores energi udad sammen med jer; det tænker vi, at vi alle har brug for. Vi har forberedt et show med en masse nye tracks, og vi glæder os helt vildt til at spille det for jer ”

Ecstasy In Order består af Oskar Dinesen, Peter Bidstrup og Rasmus Hastrup. De udgav sidste år albummet XIO2, hvorom Gaffa skrev: ”Timingen bliver afgørende, når hvert af de otte numre på den tætpakkede plade overvinder og fastholder i både pop- og punkøjemed. Stjernerne taler deres tydelige sprog og skinner i et strålende, “ja, XIO2 er aldeles retfærdiggjort””.

Singlen Look at Me Like That med Emma Acs blev, foruden solid airplay på P6, nomineret til Årets Sang til Steppeulven 2020, og i år har de en spritny udgivelse på vej.