08.09.2023
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 225 kr. (Inkl. gebyr)

Ericka Jane

Ericka Jane står bag uimodståelige radiohits som “Strangers In The Night” og “I Say Stupid Things”. Den 8. september spiller hun koncert på Hotel Cecil. 

Ericka Jane er lige nu aktuel med hitsinglen ”To The Beat Of Your Heart”, som har opnået en top ti-placering på airplaylisten, hvor den har ligget siden udgivelsen i august 22. Sangen er lavet udelukkende i samarbejde med Erickas faste producer Rasmus Søegren, som ligeledes er manden hun har arbejdet med på sine tre seneste singler. Et samarbejde der har givet genlyd på landets radiostationer – i 2021 og 2022 har Ericka Jane været én af de allermest spillede artister på dansk radio.

Udover at have udgivet singlerne ”Strangers In The Night”, ”Forget Being Sober” og ”I Say Stupid Things”, har Ericka også brugt det forgående år på blandt andet at turnere landet tyndt med Drew Sycamore, at optræde på TV-shows heriblandt Rainbow Awards, Nytårsplaylisten, TV2’s Juleshow, Zulu Awards, finalen i Vild Med Dans og Danish Music Awards (DMA) samt at spille på en stor del af landets festivaler såsom Spot Festival, Aia Sound og Smukfest.