15.10.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 175 kr. (Inkl. gebyr)

Franklin Zoo

Det danske hardrock-band Franklin Zoo spiller deres sidste koncert nogensinde på Hotel Cecil den 15. oktober.

Et dansk rock-kapitel afsluttes stolt og vemodigt når Franklin Zoo spiller deres sidste koncert nogensinde på Hotel Cecil. Bandet opløses venskabeligt efter denne koncert og der lægges derfor op til et nostalgisk tilbageblik på bandets 13-årige karriere.

En musikalsk rejse som har taget bandet vidt og bredt i ind- og udland, og som har sikret en lang række anmelderroste udgivelser samt en række uforglemmelige højdepunkter.

Det bliver en aften fyldt med anekdoter, kram og et kærkomment gensyn af det musikalske bagkatalog. Bandet medbringer desuden det absolutte sidste restlager af merchandise, inkl. det helt nye album, ‘The Dandelion Child’ på vinyl så længe lager haves.

Franklin Zoo står på skuldrene af et væld af inspirationskilder fra rockmusikkens tidligere årtier, mens musikken er nutidig og progressiv med referencer til Tool, Deftones og Opeth.

Franklin Zoos musik udfolder sig tålmodig og dynamisk til en rockdrevet blanding af massive guitarudladninger og melankoli. Resultatet er aggressiv og fyldt med hjerteblod.