18.12.2020
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Gangway

Det er desværre ikke muligt at afholde koncerten med Gangway på Hotel Cecil den 18. december, men det er lykkedes at flytte koncerten til Bremen Teater i København den 5. december (kl. 19). Billetter til de oprindelige koncerter (den 2. april på Bremen Teater og den 18. december på Hotel Cecil) er også gældende til den nye koncert på Bremen Teater den 5. december (kl. 19), hvor de er gyldige til række 1-13 i teatersalen (unummererede siddepladser).

Bremen Teater åbnede allerede for arrangementer i august, og vi glæder os til at opleve Gangway i den intime teatersal den 5. december (kl. 19).

——————–——————–——————–——————

Legendariske Gangway giver to koncerter  den 18. og 19. december på Hotel Cecil.

Efter mere end 20 års pause gjorde Gangway comeback som live-band i 2017. Der var fem flotte stjerner fra B.T., og Gaffa gav de maksimale seks stjerner til gruppens genkomstkoncert i DR Koncerthuset:
”Selvom bandet er blevet fysisk ældre at se på, har de bevaret og forfinet deres musikalske håndværk og udtryk.”

I 2019 fulgte gruppens første album i 23 år, og ”Whatever It Is” modtog også masser af ros. Politiken kvitterede med fire hjerter og skrev:
”På sin vis er Gangway stadig dejlig udansk. Eller bare utilpasset i det flade landskab. For det skæve forhold til tidsånd og samtidens poptoner har ikke ændret sig i de 23 år, der er gået siden deres seneste album”.

Information var også positive og skrev:
”Gangway synes nu helt afklarede med, hvem de var, og hvem de er. Hvad der har været værd at holde fast i, og hvad der hviler bedst i fortiden”.

Koncertformen er stadig intakt, for i maj måned blev Gangways koncert på Train i Aarhus belønnet med fem stjerner fra Gaffas anmelder, der skrev:
”At opleve Gangway spille nye sange live for første gang i mere end 20 år er lidt som at se økokøer komme på græs efter en lang vinter. Det er tydeligt, at de nyder det”.