Arrangementet er afholdt

Gents

Support: Special-K

Interessen for koncerten med Gents har været stor, så vi kan med glæde melde, at det er lykkedes at få en ekstrakoncert i kalenderen den 13. februar.

Siden de albumdebuterede i 2017 med ”About Time”, har Gents etableret sig som en af mest roste nye danske grupper med deres storladen, 80’er-inspirerede synthpop.

Forsanger Niels Juhls karakteristiske, croonende baryton er i centrum i duoens musikalske univers, men der er også plads til legesyge elementer som panfløjtesoloer, spansk guitar og house-beats. En blanding, der har vakt opmærksomhed i udlandet, hvor gruppen har turneret flittigt den seneste tid.

Niels Juhl og makkeren Theis Vesterløkke, der spiller keyboard og producerer, har lige udsendt deres anden fuldlængde ”Human Connection”, der lige er udkommet. Her excellerer de fortsat i catchy melodier, der både rummer patos, weltschmerz og et glimt i øjet, hvilket singleforløberne ”Right on Time” og ”Human Connection, Pt. 2” allerede har demonstreret.