15.12.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 225 kr. (Eks. gebyr)

Go Go Berlin

Go Go Berlin serverer intense live lussinger og nye sange på Hotel Cecil den 15. og 16. december!

Sidste år skulle Go Go Berlin have spillet et af deres intense liveshows på Hotel Cecil. Koncerten blev imidlertid flyttet til Bremen Teater, men nu tager de fire danske drenge revanche, når de til december slår vejen forbi Hotel Cecil.

Go Go Berlin har ikke siddet stille under de mange måneders lockdown sidste år. De brugte derimod tiden til at knokle på en ny EP ‘Lyfe’, der udkom sidste november. Her fortsatte bandet deres musikalske hamskifte, de havde begyndt på albummet ‘The Ocean’ fra 2019. Her introducerede bandet en mørkere og mere elektronisk lyd, der blev rost af Gaffa med fem stjerner, og som sikrede bandet hele 4 sange i fast radio rotation hos P4 og P6 Beat.

Glæd dig til at opleve den vildskab, som Go Go Berlin har gjort sig berygtet på som live-act på den danske og internationale musikscene. Bandet har blandt andet optrådt i Tyskland, Schweiz, Østrig, Holland, Belgien, USA, Indien og Kina, og nu er turen kommet til et besøg på dansk grund på Hotel Cecil.