16.01.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 180 kr. (Eks. gebyr)

Grumpynators

Grumpynators er aktuel med nyt album og kommer til Hotel Cecil den 16. januar, hvor de spiller en perlerække af numre fra deres 3 albums.

Grumpynators er fire fyre fra København med meget forskellige baggrunde – to kommer fra rockabilly-scenen, en fra klassisk heavy metal og en fra hardrock. Forestil dig en blanding af Social Distortion, Motörhead og Stray Cats, supercharged med adrenalin og testosteron, og så får du dette hårdtarbejdende danske band, der allerede har spillet Europa tyndt.

På Grumpynators’ tredje album “Still Alive” tager bandet hul på et endnu mere rendyrket mix af Hard Rock, Metal og Rockabilly, som, tro mod 50ernes Rock ‘n’ Roll, spilles med kontrabas i stedet for elbas. Albummet udkommer den 29. august, er indspillet i Medley Studios i København og produceret af Søren Andersen og bandet selv. I 2016 blev bandet nomineret til GAFFA Award som “Årets Hard Rock Release of the Year”, og ligeledes nomineret som den bedste danske alternative udgave til High Voltage Rock Awards og blev senere valgt som TAK ROCK!’S bidrag til COPENHELL, hvor de åbnede Pandemonium-scenen.