17.04.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 150 kr. (Eks. gebyr)

Hania Rani (PL)

I henhold til Statsministeriets anvisninger er Hotel Cecil lukket til den 6. maj 2021, hvilket desværre påvirker koncerten med Hania Rani den 17. april.
Vi forsøger at flytte koncerten til en ny dato og melder ud, når vi ved mere. Har du billet vil du blive kontaktet direkte på mail hurtigst muligt. Vi beder om jeres forståelse og tålmodighed, da vi ikke kan besvare alle spørgsmål nu og her.
Vi informerer løbende via vores hjemmeside og Facebookside.

—————
Den polske pianist, komponist og musiker Hania Rani solodebuterede sidste år med albummet ”Esja” med smukke, hypnotiske vignetter, der finder inspiration i hendes klassiske baggrund, moderne kompositionsmusik, jazz, elektronisk musik og navne som Nils Frahm, Max Richter og Miles Davis. Hun har optrådt på prestigefyldte spillesteder som National Philharmony i Warszawa, Funkhaus Berlin og The Roundhouse i London og festivaler som Off Festival og Eurosonic. Dertil har hun arbejdet sammen med Olafur Arnalds og Christian Löffler,

I 2019 gæstede Hania Rani både Copenhagen Jazz Festival og gav to udsolgte solokoncerter på Jazzhouse Montmartre. Nu vender hun tilbage til Danmark, denne gang med fuldt band, som hun optræder sammen med den 17. april på Hotel Cecil.