05.06.2020
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 150 kr. (Eks. gebyr)

Hania Rani (PL)

Efter to udsolgte solokoncerter sidste år vender den polske pianist Hania Rani, der har arbejdet sammen med bl.a. Olafur Arnalds og Christian Löffler, tilbage til København med fuldt band, når hun den 5. juni giver koncert på Hotel Cecil.

Den polske pianist, komponist og musiker Hania Rani solodebuterede sidste år med albummet ”Esja” med smukke, hypnotiske vignetter, der finder inspiration i hendes klassiske baggrund, moderne kompositionsmusik, jazz, elektronisk musik og navne som Nils Frahm, Max Richter og Miles Davis.

Hun har optrådt på prestigefyldte spillesteder som National Philharmony i Warszawa, Funkhaus Berlin og The Roundhouse i London og festivaler som Off Festival og Eurosonic. Desuden har hun arbejdet sammen med bl.a. Olafur Arnalds og Christian Löffler.

I 2019 gæstede Hania Rani både Copenhagen Jazz Festival og gav to udsolgte solokoncerter på Jazzhouse Montmartre. Nu vender hun tilbage til Danmark, denne gang med fuldt band, som hun optræder sammen med den 5. juni på Hotel Cecil.